Købet af Lazer!

Lazer efteråret 2000

Købet af Lazer Holmen blev en realitet den 21 marts 2000. Egentlig var det slet ikke meningen det skulle være Lazer der blev min fremtidige hest, men pga. omstændigheder der gjorde andre muligheder ret besværlige tog jeg til takke med Lazer.

Må dog indrømme at da jeg først havde prøveredet ham, så var jeg solgt, men inden da - ikke om jeg ville ha en hest med sådan en blis!!!

Før Lazer havde jeg en anden Dansk Varmblodsvallak, Wilson Bøgeskovgård. Men efter lang tids problemer og manglende samarbejde mellem Wilson og jeg, blev beslutningen om salget taget. Men Wilson var ikke helt så nem en hest, og var derfor særdeles umulig at få en fornuftig pris for. Da jeg så fik tilbuddet om at bytte ham for en anden hest, så slog jeg til.

Meningen var at jeg skulle finde en 10-15 års lærehest, som var stævneklar til middelsvær. Der var også et godt emne, men desværre viste den sig at være alvorligt halt, så denne handle måtte annulleres. I stedet faldt valget så på Lazer, en langt fra startklar 6 års DV-vallak, der krævede en del træning før det bare ville fungere nogenlunde.

Efter 6 måneder begyndte det så småt at fungere nogenlunde, og vi startede vores første stævne i september 2000 i Hylke og Omegns Rideforening. Og resultatet blev ganske overraskende! Se mere på Resultater!

Men desværre viste det sig at træningen af Lazer havde været meget hullet, og en del mangler gjorde at samarbejdet med Lazer kørte skævt. Omkring april 2001 blev det for meget at den daglige træning var en kamp, og beslutningen om at Lazer skulle sælges blev taget. Juni 01 blev hans endt til Kongsdal Ridecenter i træning.

Men den 14 september 2001 blev han hentet hjem igen, og opstaldet på Mesing Østergård. Se mere på Opstaldningssteder.

Langt om længe fungerer samarbejdet mellem Lazer og jeg, og vi har fundet et opstaldningssted hvor træningen er optimal, og atmosfæren super både for dyr og mennesker!